JAGT – en tilforladelig naturoplevelse?

 

Jagtudøvelse er ikke en tilforladelig skovtur med Diana (jagtens Gudinde), som jægere generelt ynder at fremstille deres fritidsbeskæftigelse. Jagtens historie er lang, grum og blodig - og i sig selv beviset på, at jagten har brug for konstant kritisk opmærksomhed.

 

Jagtens usympatiske metoder udstilles bl.a. i tidligere tiders kongelig privilegerede sæljagter og parforcejagter med nådesløse nedslagtninger, og i vor tids skam- og nedskydninger på bl.a. de danske kysters fugle.

Sæljagterne foregik op til 1776. Her gennedes sælerne sammen i en indhegning omkring en platform, hvorfra de blev skudt med pistoler som ren forlystelse/konkurrence. Det gjaldt om at skyde flest.

Den sidste parforcejagt i Danmark foregik så sent som 1887. Her red og jagede jægere til hest - med hunde - vildtet til udmattelse, hvorefter det blev dræbt med lanse eller stor jagtkniv, mens hundenes bid fastholdt det afkræftede vildt.

Ca. 100 år senere, og efter at jagten var blevet ”hver mands eje”, blev sølvmåger, hættemåger, sortterner, ryler, rødben, storspover, klyder m.fl. skam- og nedskudt i stor stil på jagterne langs de danske kyster bl.a. på Værnengene v. Ringkøbing Fjord.

Efter stor mediedækning og debat gav det anledning til folkelige protester og medførte et opgør med jagtforeningernes eneret på faunaen. Jagtrådet blev nedlagt og Vildtforvaltningsrådet oprettedes i 1979.

 

Konkurrencenedskydning af sæler og parforcejagt for fornøjelsens skyld er fortid. Det samme er de dybt kritisable jagter på Værnengene forhåbentlig også; men er jagten anno 2014 ubetinget på rette vej?

 

Jagtens 1,5 mill. opdrættede og udsatte fasaner, ænder og agerhøns (med det eneste formål at være levende skydeskiver), uacceptable skamskydningsprocenter af naturens vildt, uacceptable beskydninger af fredede dyr og fugle, forfølgelse af ræve og rovfugle, kalder på samfundets kritiske opmærksomhed.

Mon Naturstyrelsen/Miljøministeren ville acceptere, at andre naturbrugere (svampesamlere, fuglekiggere, MTBikere osv.) på deres færden i naturen efterlod lemlæstede dyr og fugle i et antal, som tilfældet er med jagten? Hvorfor er jagten genstand for denne positive særbehandling?

 

Velkommen til Jagtkritisk Forum