foto: SpBirdPhoto/Palle Sørensen

 

 

Baggrund

 

Den meget intensive jagt i Danmark truer selve jagtgrundlaget

Antallet af jægere er i de seneste år steget med 2 % om året og lå i 2011 på 173.000. Vildtudbyttet ligger på cirka 2,3 millioner dyr. Heraf er en meget stor andel udsatte fugle, som fasan, agerhøne og gråand i alt cirka 1,2 mio, mens der nedlægges 0,2 mio kragefugle. Der skydes 130.000 stykker rådyr, cirka 14.000 stykker krondyr, dådyr og sika og 60.000 harer, mens det øvrige udbytte fordeler sig på en lang række arter, der specielt for vandfuglenes vedkommende rummer en række nordiske arter, der er rødlistede i vore nabolande og derfor ikke bør være jagtbare her i landet.

 

Vildtforvaltningen i Danmark er ikke tidssvarende

Jagten i Danmark er alene reguleret ved jagtbarhed og jagttider af varierende længde. Der er således ingen brugbare værktøjer i nutidens forvaltning, der sikrer, at de enkelte bestande af de jagtbare arter har optimale størrelser set ud fra et biologisk synspunkt. De nuværende ambitioner omkring beskyttelsen af vore jagtbare dyr og fugle er begrænset til, at man blot ønsker, at bestandene ikke trues af udryddelse ved den jagtlige udnyttelse. Et sådant forvaltningsgrundlag og ambitionsniveau er helt utilstrækkeligt til at sikre optimale bestandsstørrelser og til at opnå en bedre biologisk mangfoldighed.

 

Der er således i den nuværende forvaltning ikke tilstrækkeligt fokus på, at bestandene bør regulere sig selv og på naturens egne præmisser. Dette er forudsætningen for en optimal selektion og dermed den størst mulige genetiske autenticitet hos arterne.

 

Jagten i Danmark har fjernet sig fra det oprindelige grundlag, hvorfor forbindelsen til de gamle jagttraditioner bliver svagere og svagere. Jagten baseres nu i mindre og mindre grad på naturligt forekommende og selvreproducerende bestande af dyr og fugle, idet vildtet bliver opdrættet, udsat, fodret og nedlagt. Den intensive vildtpleje får derfor karakter af en egentlig landbrugsproduktion.

 

Skydefuglene truer den biologiske mangfoldighed

Jagtindustrien har forsøgt at øge mængden af skydeemner og dermed indtægterne fra jagten ved omfattende udsætninger af fasan, agerhøne og gråand. Indførelse af vildtstriber og insektvolde har kun til hensigt - i en kortere periode - at fremme overlevelsen af de industrielt opdrættede og udsatte skydefugle. Nedgangen i biodiversitetet forstærkes af, at de meget store bestande af udsatte fugle konkurrerer om føden med de naturligt forekommende vandfugle. I mange små søer forårsager udsætningen af ænder desuden en alvorlig eutrofiering. Dertil kommer omfattende forgiftninger som følge af brugen af rottemidler på foderpladserne. Via godkendte biotopplaner tillades der nu meget effektiv bekæmpelse af ræve mange steder - også i yngletiden - i åbenbar modstrid med den gældende jagtlov, der kræver fredning i yngletiden for alle arter.

 

Forfejlet forvaltning af hjortearterne, eksemplificeret ved dådyr i Gribskov

Bestandene af kron- og dådyr er gået frem på grund af omfattende regionale fredninger og fodringer i skovene med den hensigt at fremme bestandene. Indsatserne er lykkedes, men har øget antallet udover det bæredygtige, hvilket giver konflikter mellem skovejere, landbrugere og bilister. Alene på vejene i Gribskov er der påkørselsskader for 4 mio kroner om året. Skoven er statsskov, og dådyrene fodres på 15 lokaliteter fra november indtil sneen forsvinder. I egne af Jylland er krondyr i dag så talrige, at landmændene hegner mod skoven for at undgå markskader.

 

Interessemodsætningerne mellem jægerne og andre naturbrugere er ikke løst

Den meget intensive jagt i Danmark skaber vedvarende interessekonflikter med den meget store gruppe af naturinteresserede som også færdes i naturen. De nuværende love og bekendtgørelser giver ikke de nødvendige værktøjer, der skal til for, at der kan skabes mest mulig fred og ro på dyrenes og fuglenes levesteder.

 

For at få biodiversitet og bæredygtighed ind i vildtforvaltningen er det efter vores overbevisning nu nødvendigt at formulere en ny og tidssvarende politik på jagtområdet. Fortsættes her.......

 

 

 

foto: IMAGEBASE

 

Hvordan kan det have sin berettigelse, at man kvalificerer sig til at forvalte Danmarks bestande af vilde dyr, fordi man ynder at skyde dem, spørger Annette Rosenmunthe.

 

I Frederiksborg Amts Avis 23/7 beskrives, hvordan bølgerne går mere end højt i Vildtforvaltningsrådet (VFR), fordi Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse har tilladt sig at følge op på anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd om, at dyrene skal skånes for beskydning i yngletiden af hensyn til efterladte, hjælpeløse unger. De to organisationer har udenom VFR kontaktet Miljøministeren, hvilket de klandres voldsomt for af jægere, som ellers har gjort sig skyldig i selvsamme brøde i et spørgsmål om dådyrjagt!

 

Hvordan skulle medlemmerne i VFR i det hele taget kunne komme dybfølt overens med de markante modstridende interesser parterne imellem? Hvor flertallet i VFR har personlige jagtinteresser og mener, at dyrene skal forvaltes med skydeøjne, ønsker andre at fokusere på beskyttelsen af naturen og dyrene, bevarelsen og biodiversiteten, dyreetiske betragtninger og hensynet til det store flertal af befolkningen.

 

Jægerne har en ofte beskrevet passion for jagt og et medfølgende had til de rovdyr, der truer jagtemnerne. De er med andre ord i følelsernes vold og argumenterer i overensstemmelse hermed overvejende følelsesmæssigt med ofte hårdtslående personangreb. Hvordan kan det have sin berettigelse, at man kvalificerer sig til at forvalte Danmarks levende bestande af vilde dyr, blot fordi man ynder at skyde  dem? Er det ikke en opgave for Danmarks Jægerforbund at varetage jægernes interesser?

 

Når jægerne skyder uselektivt, strider det imod naturens orden, ud fra hvilken de svage individer bukker under og de stærke viderefører deres sunde gener. Som følge af jægernes afskydning udviser de vilde dyr i stigende omfang svækkelse og sygelighed. Og når jægerne udsætter millioner af opdrættede fugle til skydebrug hvert år, forvrænges faunaen og balancen imellem dyrene. Fredsommelige naturgæster er uvelkomne i ”jægernes natur”, fordi de angiveligt forstyrrer dyrene, og synd at sige, at jagtaktiviteternes mange installationer og efterladenskaber bidrager til at højne naturoplevelsen for andre.

 

Den jagtfokuserede vildtforvaltning har med andre ord mange negative konsekvenser for dyrenes sundhed, biodiversiteten og andre menneskers adgang til naturoplevelser og den strider på væsentlige punkter imod dyreetiske betragtninger. Der er derfor opstået et stigende krav om en kvalificeret, saglig forvaltning af dyrene i sammenhæng med den øvrige natur. Lad os nu slippe for at finde rågeunger skudt eller anskudt, så snart de forlader reden begrundet i at de larmer, og lad os slippe for fund af efterladte sultedøde rævehvalpe. Lad et biodiversitetsråd erstatte Vildtforvaltningsrådet med medlemmer, der har den fornødne etiske standard og viden om naturen.

 

Annette Rosenmunthe

25.07.13

 

 

 

Biodiversitet og naturoplevelse

skal indtænkes i jagtpolitikken.

 

Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012

udarbejdet af biologerne Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

 

Der er behov for at formulere en ny og tidssvarende politik på jagtområdet. Der bør gøres op med den nuværende jagtpolitik i erkendelse af, at jagten stadigt intensiveres ved et stigende antal jægere på et jagtareal, der gradvis formindskes. Vildtets levesteder udnyttes samtidigt erhvervsmæssigt mere og mere intensivt.

 

 

1 Jagtbare arter

1. Jagten baseres alene på arter, der har en kødværdi og som lovligt må handles her i landet, det vil sige: Krondyr, rådyr, hare, grågås, gråand, krikand, agerhøne, ringdue og skovsneppe samt en række ikke hjemmehørende arter: dådyr, sika, muflon, vildsvin, vildkanin, canadagås og fasan. Alle andre arter fredlyses.

 

2 Jagttid

1. Der kan fastsættes jagttid fra afslutningen af yngletiden til senest 31 dec. Jagt foregår kun i dagtimerne.

2. På offentligt ejede landarealer, hvor der tillades jagt, fastsættes jagttiden til en sammenhængende periode af maksimalt 2½ måneds varighed og der tillades ikke jagt på fugle.

3. Jagten på vandfugle ophører i alle EU-Fuglebeskyttelsesområder.

 

3 Vildtforvaltningen

1. Jagtbare arter forvaltes så bestandene ved selvreproduktion opretholder optimale størrelser med en naturlig alders- og kønssammensætning.

2. Vildtforvaltningen og dermed afskydningen af jagtbare arter baseres på kvoter, som tildeles jagtlav til selvforvaltning.

3. Beskyttelse og forvaltningen af pattedyr og fugle skal ske efter Naturbeskyttelsesloven.

 

 

Natursynet bag forslaget

 

Naturligt forekommende dyr og fugle i den danske natur skal have mulighed for at udvikles på naturens

egne præmisser og ved selvreproduktion at opnå et optimalt bestandsniveau, der svarer til de muligheder levestedet giver og kan yde med hensyn til føde og skjul. Kun derved vil det være muligt at opnå den størst mulige biologiske mangfoldighed i naturen.

For at nå dette mål kræves det, at forslaget i sin helhed implementeres i jagtlovgivningen med det formål at få reduceret jagtintensiteten, dels ved kortere generelle jagttider og dels ved, at antallet af jagtbare arter reduceres. Det er ligeledes nødvendigt, at de jagtbare arter har tilstrækkeligt store områder med føde- og hvilesteder. Derfor jagtforbud i EU-fuglebeskyttelsesområderne og jagtbegrænsninger på offentlige arealer.

Ved som noget nyt at forvalte de jagtbare arter ud fra et kvantitativt kriterium, hvor jagtudbyttet tildeles lokale jagtlav som kvoter, bliver det muligt at få optimale og naturlige bestandsstørrelser.

Ved at forbyde skydefuglejagten motiveres jægere og landbrugere til at værne om levestederne for den oprindelige vildtbestand i det åbne land og i vådområder.

Ved at begrænse afskydningen til bestandsoverskuddet, er det muligt at fortsætte en bæredygtig jagt på de fleste bestande af de basale vildtarter, der foreslås som jagtbare.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal ræven være fredløs,

fordi der udsættes fasaner?

JAGTETIK

 

Vi trænger til en etisk diskussion om brugen af dyr

foto: IMAGEBASE

 

 

Jægerne har sat sig på naturen og ønsker så meget som muligt at skyde for skydeoplevelsens skyld – uden hensyn til dyrenes lidelser, med meget lidt hensyntagen til medmenneskers interesser og med voldsom indgriben i naturen til følge. Hvor længe får det lov at fortsætte?

Vores medskabninger dyrene udfylder nogle funktioner og dækker nogle behov hos os, som vi måske ikke alle kan finde mening eller rimelighed i, og som bør tages op til revision i takt med udviklingen.

Den menneskelige empati over for dyrene er meget ujævnt fordelt. Hvem skal sætte dagsordenen og afstikke grænserne for, hvad vi kan udsætte dyrene for?

Vi opdrætter dyr, berøver dem livet og fortærer dem – og det i et omfang, der truer vores helbred, miljøet, klimaet og muligheden for at mætte hele jordens befolkning. Dette foregår, uagtet at de fleste kan blive enige om, at vi påfører konsumdyrene lidelser i et uacceptabelt omfang.

 

Dyr lider også, når vi bruger dem til underholdning i cirkus, konkurrencer eller iscenesatte kampe. Helt meningsløst er det, at vi opdrætter vilde rovdyr i små bure for at berøve dem pelsen og selv iklæde os den – til trods for, at den er både tung og upraktisk, og at man kunstigt kan fremstille stoffer, der ligner pels til forveksling.

Når jægerne i Danmark hvert år skyder og dræber omkring tre millioner dyr og yderligere anskyder og lemlæster flere hundrede tusinde, er det ikke sult, der driver dem. Jagt er i dag hobby og adspredelse, og af forskningsprojektet ”Vildt og landskab” fra Dansk Jagtakademi fremgår, at kødet, hvoraf meget i øvrigt går til spilde, kommer ind på sidstepladsen af en lang række begrundelser for at gå på jagt.

De højere prioriterede begrundelser, som ”naturoplevelser og kammeratskab” er alle nogle, der ikke har som forudsætning, at man slår dyr ihjel. Specifikt for jagt er trofæindsamling og skydeoplevelser det, flertallet går efter, og dyrene udfylder dermed rollen som – rent ud sagt – levende skydeskiver!

Meget få mennesker har kendskab til jagt, hvad det reelle formål er, og hvilke konsekvenser det har for dyrene og naturen. Jagt har sit helt eget sprog, der skal gøre det hele mere spiseligt for befolkningen og stille jægeren i et positivt lys. At skyde og slå ihjel omskrives med ord som ”nedlægge” og ”høste”, og jægerne kalder sig ”naturplejere” og ”vildtforvaltere”.


Danmarks Jægerforbund udnytter befolkningens uvidenhed, når de med jævne mellemrum står bag holdningsundersøgelser til jagt. Stærkt manipulerende får respondenterne, der består af dels storbyboere, dels en overrepræsentation af jægere, stillet spørgsmålet: ”Føler du dig generet af jagt?”. Er svaret benægtende, konkluderes på baggrund heraf, at langt de fleste danskere er positive over for jagt, hvilket budskab offentliggøres igen og igen.

På landet bor mennesker, der går på jagt, og andre, hvem jagt er inderligt imod. Byboere bruger typisk skydning af dyr som indhold i firmafester og lignende. Selv visse præster og biskopper smider fra tid til anden kjolen og ifører sig camouflagetøj for at slå det ihjel, Vorherre har skabt. Efterfølgende holder de jagtgudstjenester, takker Herren for de ”milde gaver” og serverer en dram.

Ret konstant og på trods af massiv propaganda vedbliver det at være omkring tre procent af befolkningen, der går på jagt, så noget tyder på, at der skal en særlig indstilling og mentalitet til at vælge jagt som hobby. Under alle omstændigheder må man formode, at den dybe glæde og medfølelse, der fylder andre ved oplevelsen af levende dyr i naturen, er fraværende hos en jæger.


Hvorfor tillader vi, at jægerne fratager os denne glæde? Hvordan kan vi blot lade dem udleve deres udemokratiske lyster, når vi først er blevet opmærksomme på, i hvor høj grad de ødelægger naturoplevelserne for os andre, hvor hårdt det går ud over dyrene, og hvor skadelige de med jagt forbundne aktiviteter er for naturen? Ud over at dyrene slås ihjel, har jagten den konsekvens, at dyrene generelt bliver bange for mennesker og tager flugten ved færten af os.

Uheldigvis fungerer systemet på en sådan måde, at jægerne i alt for høj grad er medbestemmende, når det gælder love og regler for, hvad de må skyde. Eftersom det er vanskeligt at forholde sig sagligt til den lystbetonede passion, som jagt ofte er for jægeren, burde uafhængige fageksperter afgøre, hvilke arter det er hensigtsmæssigt at regulere.

For tiden er 44 danske dyrearter jagtbare, men jægerne undersøger hele tiden mulighederne for at kræve jagt på flere. Det gælder eksempelvis grævling, egern, bæver, spættet sæl, vibe, fiskehejre og en lang række fuglearter – de fleste komplet uspiselige.

For at have nok at skyde på, opdrættes årligt mindst halvanden million af de såkaldte skydefugle: fasaner, gråænder og agerhøns, som sættes ud i naturen for kort efter at blive skudt. Selvom harer og agerhøns er truede arter i Danmark, kræver jægerne fortsat jagttid på dem, og selv jagtfredede dyr går ikke fri: Seks procent af vores svaner og syv procent af odderne lever med hagl i kroppen!

Det Dyreetiske Råd, der er bredt nedsat, kom i 2010 med sin udtalelse om jagt efter meget grundige forundersøgelser. Rapporten udtrykker skarp kritik af især den store del af jagten, der er baseret på opdræt og udsætning til skydebrug. Ja, faktisk mener rådet, at denne praksis skal forbydes, hvilket prompte blev afvist af den daværende justitsminister. På den måde kuldsejler flere års ekspertarbejde i noget, der måske handler om personlige jagtinteresser!

Naturligvis er også de mange anskydninger aldeles uacceptable for Det Dyreetiske Råd. Ingen tvivl om, at de ville være en bombe under jagten, hvis befolkningen fik reel besked.

Særlig human er ej heller skydningen af gråænder, der stadig har en flok ællinger efter sig, sådan som det gør sig gældende for 30 procent ved jagtens start i september. Duer yngler langt ind i november og skydes rask væk, mens de endnu har unger i rederne.

De opdrættede fasaner forårsager i deres udbredelsesområder en total forvridning af den naturlige fauna, udkonkurrerer andre arter og er en kilde til alvorlig smittespredning.

Hjortedyr skydes, mens de endnu har diende afkom og endvidere så sent på sæsonen, at de har fuldbårne fostre i maven. Jagten efterlader svækkede bestande – moderløse rålam og dyr med uinteressante, små trofæer.


Ræven er i særlig grad et hadedyr, fordi den konkurrerer med jægeren om byttedyrene. Derfor er den på det nærmeste bortskudt mange steder og må ved de store opdrætssteder indfanges og skydes året rundt og altså også, når den har hjælpeløse unger, der efterlades til egen skæbne hjemme i graven.

Når sneen ligger højt, har dyrene det i særlig grad svært, men netop i den situation, hvor de afslører deres ruter, intensiveres jagten. Kald det lige ”vildtpleje” én gang til at hindre deres fortvivlede forsøg på at finde føde under sneen.

Jægerne bryster sig af at fodre dyrene om vinteren, men det er kun de jagtbare dyr, der fodres, og det har den for jægeren bekvemme konsekvens, at dyrene knyttes til foderpladsen. Efterfølgende bliver der så grundlag for at regulere de – på grund af fodring – alt for store bestande.

Fodringen med korn i det fri, majsbeplantninger og rovdrift på rævebestandene har den konsekvens, at der sker en kraftig opformering af frilandsrotter, som spreder sig til omkringliggende bebyggelser. Derfor udlægges gifte af typen rodenticid, som først virker efter fem-seks dage, hvorfor en række af vores rovfugle får rottegiften i sig.

Og sådan kører det: Jægerne har sat sig på naturen og ønsker så meget som muligt at skyde på mestendels for skydeoplevelsens skyld – uden hensyn til dyrenes lidelser, med meget lidt hensyntagen til medmenneskers interesser og med voldsom indgriben i naturen til følge.

Hvor længe får det lov at fortsætte?

 

Annette Rosenmunthe

psykolog og debattør

JAGTPOLITIK

 

 

Nedlæg nu det Vildtforvaltningsråd.

Hvem skal skydes - og hvorfor?

 

Skal Danmarks vilde dyr og fugle defineres som gryderetter? Danmarks Jægerforbund har ønsket en vurdering af, om der vil være mulighed for en jagtlig udnyttelse af følgende arter, der kke aktuelt har jagttid.

foto: AA-FOTO

 

 

Ud over de 44 arter, der allerede har jagttid i Danmark, forekommer der en lang række andre arter fugle og pattedyr i landet som tiltaler jægernes appetit. Derfor ønsker jægerne tilsyneladende at få dem på  menukortet.

http://www2.dmu.dk/Pub/FR742.pdf    (se side 217)

 

• Pattedyr:

egern

grævling

ilder

spættet sæl

bæver

 

 

Fugle:

skarv

fiskehejre

bramgås

mørk- og lysbuget knortegås

enkeltbekkasin

strandskade

hjejle

strandhjejle

vibe

islandsk ryle

stor kobbersneppe

lille kobbersneppe

stor regnspove

lille regnspove

sortklire

rødben

hvidklire

hættemåge

stormmåge

råge

skovskade

 

Birte Dahl

jagtkritiskforum

DE DANSKE SKYDEFUGLE

Danske jægere opdrætter og udsætter hvert år i omegnen af 1.500.000 skydefugle i naturen med det eneste formål at agere levende skydeskiver.

 

Det drejer sig om ca. 1.000.000 fasaner, 500.000 gråænder og 50.000 agerhøns. Dette opdræt er dels en overbelastning for de biotoper, hvor fuglene udsættes, men også skyld i efterstræbelse af f.eks. rovfugle og ræve, der ombringes med gift, fældefangst, krudt & kugler nærmest året rundt – endda i yngletiden.

At opdrætte dyr og fugle til skydeformål er i sig selv en jagtetisk skamplet af dimensioner.

 

Dyrenes Beskyttelse har udgivet en rapport som belyser disse problemer:

 

Opdræt og udsætning af vildt til jagtformål. Dyrevelfærd og dyreetik.

Sammenfatning af Dyrenes Beskyttelses holdning til opdræt og udsætning af vildt til jagtformål.

 

Ud fra en samlet vurdering af de oplysninger der fremlægges i nærværende rapport tager Dyrenes Beskyttelse kraftig afstand fra opdrættet og udsætningen af dyr til jagtformål. Dyrenes Beskyttelse mener, at der er så omfattende etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet med opdræt og udsætning, at al kommercielt opdrætning og udsætning af vildt til jagt bør afvikles.

Læs videre her (side 4 – 5 m.fl.)