Kilde og inspiration

akvarel Jens Gregersen og tekst Niels Hannow

Tipperne - Fugle langs den jyske vestkyst

 

Tirsdag den 10. september 1974

På værnengene går jagten ind

 

 

En ung sølvmåge kan lige netop flyve lavt hen over vandet. Den er sikkert til at fange, men skulle man løbe efter alt det anskudte, kom man nok ikke hjem.

 

Hættemåger ligger der efterhånden den ene efter den anden af. Nogle friskskudte, andre gamle kadavere fyldt med maddiker. Også en enkelt sortterne. Dem skydes der også efter, hvad de så end kan forveksles med. Svaler måske.

 

Af almindelig ryle er adskillige stangskudte, og ved hegnet beskyder tre jægere en flok. Utvivlsomt i god tro. Det er jo ikke mange år siden, denne fugl blev totalfredet.

 

Ude ved reservatets sydspids er alt trampet fladt, og der ligger dynger af patronhylstre. Samt ti hættemåger og en splitterne. Og ved nærmere eftersyn en ryle trådt godt ned i dyndet. Én er jo ikke værd at tage med hjem, men jægeren skal nok have anskudt et par stykker i den flok, han pillede den ud af.

 

En enkelt rødben humper et stykke ude, men ser ud til at flyve udmærket.

 

I en indsø ligger resterne af en nyskudt Storspove, netop ekspederet af rørhøgene. Der heller ikke selv går ram forbi.

 

En vingeskudt grågås måtte aflives. Småflokke græsser sorgløst få hundrede meter nord for Tipper-hegnet, mens jægerne kigger længselsfuldt efter de store fugle. De første 10 krikænder er mere eller mindre u-flyvedygtige. Det bliver forståeligt, når man i smug iagttager, hvor store afstande der skydes fra

.

En gråand ville ikke lette. Den kom dog besværet på vingerne. Det viste sig at være en knarand. Denne ellers sjældne fugl har været en dagligdags oplevelse, endda i antal, der ikke tidligere har været kendt.

 

En strandskade måtte aflives, fordi dens højre vinge slæbte efter den i en tynd tråd.

 

En hvidklire blev netop ordnet af rørhøgene. En anden var stangskudt, et jagtord, der betyder, at benene er skudt i stykker.

 

Midt på Tippesandet går en klyde, der mangler et ben. Det andet har den svært ved at støtte på. Den flyver rundt og har vanskeligt ved at lande i det lave vand. En ud af fem gange lykkes det den at komme til at støtte, de andre falder den hjælpeløst omkuld. Til sidst sætter den sig på en kortgræsset knold ….. og afventer rørhøgens komme.

Nogle tanker og iagttagelser omkring jagten på Værnengene.

 

 

Ved  færdsel i reservatet opdager man for alvor stedets store værdi. Det går som en løbeild: de kortnæbbede gæs er kommet!

Jagttrykket øges pludseligt, anskydningerne ikke mindst. Og vildtudbyttet daler.

 

I løbet af oktober er de kortnæbbedes antal steget til godt 10.000. Hver aften kommer de for at tilbringe nætterne på sandene, gerne i én stor flok. Tidligt om morgenen forlader de Tipperne for flokvis at trække sydpå. Efter en lille time er de væk, og vi ser dem først ved skumringstid. Dagene tilbringer de på Fiilsø og Stadil Fjords stubmarker.

Man lades ikke i tvivl om, når en flok gæs passerer Tipperhegnet. Efter skuddene at dømme er der åbenbart jægere nok ude. Ligegyldig i hvilken højde flokkene passerer, affyres der som regel et halvt hundrede skud. Gæssene flyver videre mod Fiilsø og krydser Blåbjerg, hvor der også skydes til flokkene. Jo, gåsejagt er populær.

 

I løbet af oktober ebber gåsetrækket ud. Stadig enkelte småflokke, men hovedparten er væk. Der er dagligt omkring tyve anskudte – at se!

 

I november er det gråænderne det gælder. Desuden synes en ny form for jagt, at være blevet populær – at jage de vældige blishønseflokke fra motorbåd. Cykelklokke kaldes de i visse jægerkredse. Blishønsene altså. Det foregår i Nymindestrømmen. Gerne i weekends. Det høres på kanonaden og mærkes på de store flokke, som i løbet af søndagen trækker op på reservatet.

I fjorden er der mindst 15.000 blishøns, der dog rokerer meget. Snart er de på reservatet, snart i strømmen. Andre populære ædepladser er Stavning Grund nord for Klægbanke ud for Velling. Blishønsene flytter sig mindst muligt, er ikke meget for at flyve omkring. Men jagt kan flytte dem.

 

Tilbage til Værnengene. Her er det muligt for hver mand med jagttegn at komme. Her kan man købe et kort til én dags jagtret eller til et helt år. Derfor kommer jægere strømmende fra nær og fjern – særligt fjern! Og de har indkøbt patroner, der gerne skal bruges her og nu – inden søndagen er ovre.